Berlingske Tidende, October 5, 2005

From The Elvis Costello Wiki
Jump to navigationJump to search
... Bibliography ...
727677787980818283
848586878889909192
939495969798990001
020304050607080910
111213141516171819
202122232425 26 27 28


Berlingske Tidende

Denmark publications

European publications

-

Klassisk rocker på Holmen


translate
Thomas Søie Hansen

Rockens eneste nulevende Elvis rykker i weekenden ind på Operaens klassiske gulvbrædder med en - ufærdig - kammeropera om H.C. Andersen, hvor Elvis Costello selv synger for.


»Normalt er jeg vant til at synge musik skrevet af 200-300 år gamle komponister. Så bare det, at komponisten er her..!« smilte den svenske sopran Gisela Stille i går til sin sidemand, den britiske sangskriver- og sanger, Elvis Costello.

Stille skal synge/spille rollen som den svenske nattergal Jenny Lind i »The Secret Songs«, en kammeropera om H.C. Andersen, skrevet af Costello på bestilling fra Den Kongelige Danske Opera i anledning af HCA-året 2005.

Det var operachefen selv, Kasper Bech Holten, der for to et halvt år siden pirrede den britiske rocklegende med tilbuddet, som han takkede ja til efter kort tids overvejelse.

»Min første indskydelse var, at hvorfor bestilte man ikke en dansk komponist, men så kom jeg til at tænke på, at H.C. Andersen jo er hele verdens,« forklarede Elvis Costello i går efter de første prøver på Operaen på Holmen i København.

Når Costello selv betræder scenen på lørdag med sangene fra »The Secret Songs« sammen med Gisela Stille, skal det ses som en slags forpremiere på det egentlige værk, der først opføres i fuld produktion med ensemble-sangere i næste sæson. Costello kunne ikke nå at blive færdig, men i stedet for helt at aflyse i HCA-året, synger Costello altså selv. Det er ikke planen, at han vil gentage weekendens entré, som ydermere bliver krydret med et sæt bestående af velkendt Elvis Costello-materiale.

Forgabt i nattergal Elvis Costello har valgt at fortælle sin Andersen-historie i perioden 1840-1870. I perioden, som vendes op og ned undervejs, holder Costello sit objektiv rettet mod forfatterens dybe fascination af den svenske nattergal, sopranen Jenny Lind. Forfatteren var som bekendt forelsket i mange, kvinder som mænd.

»Han brugte dem som sine motorer, og af dem er Jenny Lind nok den mest berømte. Jeg kender det jo fra mig selv som skribent, man nærer sin virksomhed ved at give sig hen til sine følelser.«

Tre karakterer optræder i Costellos Andersen-univers: Andersen selv, Lind og impressarioen PT Barnam, der hentede Lind til USA i 1850. Karaktererne er bygget meget ligetil og biografisk op, især har Elvis Costello læst nyere oversættelser af Andersens bøger og biografier om ham, fordi han mener, at oversætternes respekt og behandling af Andersens pen er blevet markant bedre med tiden.

Kun ét afgørende sted har Elvis Costello taget sig en kunstnerisk frihed, nemlig tillagt Andersen, at han skrev hemmelige sange til Jenny Lind - deraf værkets titel.

»The Secret Songs« er faktisk ikke endegyldigt færdigt, og Costello, der i denne ombæring vil synge både Andersens og Barnams partier, planlægger at bruge spilledagene i København og Århus til at justere, polere etc.

Der er udsolgt til opførelsen i Operaen på Holmen lørdag, mens der er ganske mange billetter tilbage til forestillingen på søndag kl. 15. Onsdag gentages opførelsen i Musikhuset i Århus, som heller ikke er udsolgt.


BRED ELVIS

Det er ikke kun sangene fra Elvis Costellos bestillingsopera om H.C. Andersen, publikum i København og Århus kommer til at høre lørdag, søndag og onsdag. Musikkamelæonen spiller også et sæt med mere velkendte sange. Dog vides det endnu ikke om der bliver tale om jazz, punk, pop eller mere klassisk.

-

Berlingske, October 5, 2005


Thomas Søie Hansen previews The Secret Songs on Saturday, October 8, 2005, Copenhagen Opera House, Copenhagen, Denmark.

Images

2005-10-05 Berlingske photo lh 01.jpg
Frem for helt at aflyse en opførelse af Elvis Costellos bestillingsopera om H.C. Andersen i forfatterens 200. år, går rockstjernen selv på scenen i Operaen denne weekend. Først i næste sæson bliver »The Secret Songs« opført i fuld produktion ¿ og med andre sangere. Photo: Linda Henriksen

-



Back to top

External links