Gaffa, March 1994

From The Elvis Costello Wiki
Jump to: navigation, search
- Bibliography -
1975767778798081
8283848586878889
9091929394959697
9899000102030405
0607080910111213
14151617 18 19 20 21


Gaffa

Denmark publications

European publications

-

Nuanceret tilbageblik på brutal ungdom


translate
   Per Reinholdt Nielsen

Elvis Costello om ungdom, alder, sangskriveri og hans nye plade Brutal Youth, hvor han efter otte års pause igen spiller med musikerne i sit backing-band The Attractions.

Ethvert forsøg på at fastholde Elvis Costello strander på den britiske sanger og sangskrivers musikalske løbebane. Country, folk, strygekvartet, New Orleans-jazz punk, pop, rock, soul. Costello har været der. Eller kommer.

For som han sagde i et halv time langt interview med Gaffa:

-Jeg har viet mit liv til musikken. Det er min energi og livsglæde. Der er så meget jeg endnu ikke har skrevet. Så meget musik jeg ikke har hørt. Og jeg forsøger hele tiden at udvikle mit sangskriveri, min måde at orkestrere på, at producere, synge og spille på.

Elvis Costello er heller ikke manden, man sætter i bås med tyve spørgsmål til professoren. Men man mærkede ikke noget til hans ry som pressefjendsk. En hurtigtsnakkende Costello svarede venligt og interesseret på alle spørgsmål. Men aldrig entydigt og i enkle overskrifter.

-Jeg har kaldt mit nye album Brutal Youth. Titlen skal selvfølgelig forsøge at give folk en fornemmelse af, hvad pladen gemmer. Gøre dem nysgerrige, men der er ikke nogle større samlende ide. I Dublin opfatter man ordet brutal ironisk - that's brutal betyder det var sørme uheldigt. Sådan ser sangen Just About Glad på ungdommen, mens Kinder Murder er en modsat direkte fortolkning af ung brutalitet og vold.

-Pony Street handler om forholdet mellem en ung mor, der er vokset op med frisind og ikke forstår sin puritanske datter, som hellere vil læse bøger end gå i stramme, korte nederdele. Datteren synes selvfølgelig mor er pinlig. Det er en tredie vinkel på ungdom, forklarer Elvis Costello.

En fællesnævner

Er der en fællesnævner på Brutal Youth, så findes den i lyden. Elvis Costello er efter sidste års samarbejde med stryger-ensem-blet The Brodsky Quartet og den stort anlagte Migthy Like A Rose med mange-gæstemusikere og komplicerede arrange-menter tilbage i et tæt spillende rockband. Et band, der ikke direkte lanceres som The Attractions, men tæller de samme musikere. Pete Thomas (trommer), Bruce Thomas (bas) og Steve Nieve (keyboards) samt guitaristen Nick Lowe, som medvirker på fem numre.

-Jeg havde ikke samlet bandet med tanke på at lave en Elvis Costello/Attractions-plade. Men jeg kunne høre, at sangene, som egentlig er komplicerede, krævede en enkel iscenesættelse for at fungere. Det kunne netop de musikere levere.

-Grunden til, at jeg denne gang har lavet sangene mere enkle skal nok findes i, at udtrykket i en sang som Londons Brillant Parade er romantisk, mens for eksempel Migthy Like A Rose-sangen Brillant Side Of Summer er en satirisk skildring af den rædsel californisk strandliv må være. Satiren kræver et større apparat, mens mit drømmebillede af London, både som et rart og trist sted, fungerer bedre i en direkte iscenesættelse. Den sang er som flere andre (Kinder Murder og 20% Amnesia) faktisk lavet i "first takes".

Mange indgange

Den 25. august runder Costello fyrre år. Han har for nylig gennemlyttet sit materiale i forbindelse med en genudgivelse af det hele. Hans favoritplader er ikke overraskende This Years Model, Get Happy, Imperial Bedroom, King Of America og Blood & Chocolate. Til gengæld har han svært ved at komme overens med debut-albummet My Aim Is True, og firser-udgivelserne Punch The Clock og Goodbye Cruel World. Det virker som om denne revision, sammen med Costello's lyst til hele tiden at skifte udtryk, har været afgørende for hans tilbagevenden til Attractions og et mere umid-delbart udtryk. Men spiller alderen også en rolle?

-Ikke direkte for Brutal Youth, men jeg håber da, at alderen påvirker min musik. Jeg ønsker ikke at lade som om jeg er ung. Jeg glædes til gengæld over, at jeg hele tiden får et mere og mere kompliceret forhold til mit sangskriveri. Jeg kan mere.

-Når man er 23 år, tror man det hele er så entydigt. Når man bliver ældre, får man et mere nuanceret syn på tilværelsen. Det forhindrer mig dog ikke i at skrive vrede, ungdommelige sange. Det er ikke noget jeg kan kontrollere. Nogle skriver udelukkende udfra en romantisk vinkel, andre en sentimental, andre på vrede, nogle selvbiografisk dokumenterende. Jeg prøver bare at skrive ærligt i forhold til mig selv og mine sange. Så vinklen skifter hele tiden.

Sang til svage sjæle

-Jeg skriver endda sange, som får mig til at fremstå svag, hvilket er meget usædvan-ligt. 13 Steps Lead Down har pladens mest pågående lyd, men er skrevet om folk, der bliver ved med at spolere deres eget liv. De knepper for meget, drikker eller tager stoffer. De ved godt den er gal, men nyder det, mens det står på.

-Der er en hel industri - både fra samfun-dets side og kommercielle virksomheder - i gang for at hjælpe de folk, men der er ingen sang for de folk, som ikke kan eller vil hjælpes. For folk som er totalt ligeglade. Den er her.

-Jeg skriver selvbiografiske sange, og der er elementer i sangene, som stammer fra mit eget liv. Men jeg dyrker ikke udelukkende den sædvanlige dokumentarisme af et miserabelt liv, som rocken er så fuld af.

-Mit arbejde kan bedre sammenlignes med en forfatters. Jeg bruger notitser fra aviser, samtaler jeg overhører på barer, stumper af mit eget liv. Det lægger jeg i munden på personer i mine sange. Hele tricket i sangskrivning eller historiefortælling er at åbne et rum, som lytteren kan bevæge sig i. At vige pladsen for andres forestillingsevne. Det er ikke mine oplevelser, men det gør ikke sangene mindre vir-kelige, for jeg identificerer mig 100% med figurerne i mine sange.

-Andre steder er jeg så til gengæld meget direkte og giver næsten ikke plads til lytte-ren som i Tramp The Dirt Down, forsætter Costello om den sang, der ønskede Englands tidligere regeringsleder død og begravet.

Og så er vi hvor vi begyndte. Der hvor den bebrillede, intellektuelle mand hverken kan eller vil fanges på en enkelt forklaring. Om ikke andet er det noget af historien om Elvis Costello.

Brutal Youth udsendes den 7. marts Elvis Costello begynder en verdensturne den 4. maj i Canada.

-

Gaffa, No. 107, March 1994


Per Reinholdt Nielsen interviews Elvis Costello.


Jan Opstrup Poulsen reviews Brutal Youth.

Images

1994-03-00 Gaffa page 22.jpg
Photo by Robin Skjoldborg.


Brutal Youth

Elvis Costello

translate
   Jan Opstrup Poulsen

Scanning errors uncorrected...

1994-03-00 Gaffa page 29.jpg

Efter en vellykket tur udi det klassiske er Costello nu tilbage i sit sande elektriske element med et udspil, der emmer af nerve og energi. Ærmet er fuldt af spidsfindige, søgende og hudflettende sange, som han i bedste Costello stil skråler og skramler sig igennem.

Rent musikalsk tillader han sig at skue lidt tilbage med en tør og hul lyd, der ligger et stykke fra sidste elektriske udspil Migthy Like A Rose. Det er mere den vrede og kompromisløse Costello, der viser sit grimme ansigt frem på Brutal Youth.

Den gamle forkærlighed for shuffle har fået god plads og melodierne har masser af snert og smæld i sig. Brutal Youth er gennemsyret af en ilter iderigdom, og egentlig er det en gang forfærdeligt rod. Men hvert et ord og hver en tone lyder af nødvendighed, og så bliver man næsten helt salig i selskab med denne excentriske englænder.



Photo by Robin Skjoldborg.
1994-03-00 Gaffa photo 01 rs.jpg


1994-03-00 Gaffa cover.jpg 1994-03-00 Gaffa page 02.jpg
Cover and contents page.

-



Back to top

External links