Jyllands-Posten, September 29, 2003

From The Elvis Costello Wiki
Jump to navigationJump to search
... Bibliography ...
727677787980818283
848586878889909192
939495969798990001
020304050607080910
111213141516171819
202122232425 26 27 28


Jyllands-Posten

Denmark publications

European publications

-

Uforudsigelige Costello


translate
   Niels Pedersen

Beundring og samspil er vigtigere end slagsmål, mener Elvis Costello, der har gjort det til en dyd at samarbejde og knytte bånd til musikhistorien. "Hysteriske medier har skabt opfattelsen af, at det nye sletter alt andet. Det har haft en negativ effekt på musik," mener den engelske sanger, der nu udgiver North - et blidt, pianobaseret album med melankolske sange om kærlighedens væsen.

Hvis man for 25 år siden havde foreslået, at Elvis Costello en dag skulle udgive sin musik på det estimerede klassiske pladeselskab Deutche Grammophon, ville man være blevet anset for at være splitterravende gal.

Hvordan kan den højtråbende særling med skærebrænderstemmen og de vilde guitarer dog nogensinde gøre sig fortjent til at træde ind i de hellige symfoniske haller og tage plads på hylden ved siden af Herbert von Karajan, Anne-Sophie Mutter og Pierre Boulez?

Men det er sket. Deutche Grammophons berømte gule etikette sidder som et kvalitetsstempel på omslaget til Elvis Costellos nye soloalbum North.

Purister kan dog ånde lettet op. DG's integritet er intakt, og der er ikke lagt op til, at selskabet skal ændre stil.

Når Elvis Costello er kommet ind i varmen, skyldes det hans pladekontrakt med DG's ejere, Universal Music. Den giver ham i store træk lov til at gøre, hvad der passer ham. Hvis han laver en rockplade, kommer den ud via underselskabet Def Jam/Island, og når han laver noget andet, så træder Deutche Grammophon til og viser sin rummelighed.

Som det også skete, da Elvis Costello i 2001 indspillede med operasangerinden Anne Sofie von Otter.

"Jeg er blevet mødt med stor nysgerrighed og interesse hos Deutche Grammophon. Jeg havde en del problemer, da Def Jam/Island-folkene skulle udgive rockpladen When I Was Cruel (2002). De arbejder helst med hiphop, så vi talte ganske enkelt ikke samme sprog,« forklarer Elvis Costello.

North er ikke et album med klassisk musik, men det er heller ingen traditionel rockplade. Det er 12 sange skrevet ved klaveret og indspillet med en lille lydhør gruppe og nogle smægtende strygerarrangementer.

"Jeg føler, den passer fint til Deutche Grammophon. Selskabet er berømt for at arbejde med seriøse kunstnere, men der er også masser af sjov og skønhed i den musik, man udgiver. Det vigtige for mig er denne stræben efter skønhed. DG har givet mig mulighed for at udforske skønheden og søge nogle dybtfølte stemninger i musikken. Hvis jeg havde sagt den slags til folkene på Def Jam/Island, ville de være flækket ad grin. Skønhed er bare ikke deres business."

Elvis Costello taler med mig fra et hotel i Amsterdam. I telefonen er han præcis så gnækkende og skarp i stemme og replik, som man kender det fra hans plader. Upræcise spørgsmål bliver mødt med tavshed eller suk. Måske et overbærende »nej,« hvis han anstrenger sig.

Den 48-årige engelske sanger og komponist er på vej verden rundt for at tale om North. Pladens titel henviser ikke til et bestemt geografisk sted, men er mere en sindstilstand, siger Elvis Costello.

-

Jyllands-Posten, September 29, 2003


Niels Pedersen reviews North.

Images

North album cover.jpg

-



Back to top

External links