MM, June 1978

From The Elvis Costello Wiki
Jump to: navigation, search
... Bibliography ...
7475761977787980
8182838485868788
8990919293949596
9798990001020304
0506070809101112
1314151617181920


MM

Denmark publications

European publications

-

Stiff-records - en ny bølge i Århusbugten


translate
   Jan Sneum

Det engelske musik-tidsskrift Zigzag bragte i april 1978 som tillæg en oversigt over nye, små, uafhængige pladeselskaber i England. En oversigt på godt og vel et lille hundrede selskaber, hvoraf de fleste dog kun havde udsendt en eller to singleplader. Men alligevel en overraskende liste, der tydeligere end noget andet dokumenterede den »demokratisering« af plademediet, der har fundet sted igennem de sidste par år. Det er simpelthen blevet nemmere, lettere at lave plader, bl.a. takket være flere studier og presserier med indbyrdes konkurrence. Og det på trods af oliekrisen med de deraf stigende olie- og vinylpriser. Eller måske netop på grund af oliekrisen: For med de stigende råvarepriser faldt også de etablerede pladeselskabers interesse for eksperimenter med nye, ukendte grupper. Det blev for dyrt at satse, at gi' ukendte navne en virkelig chance.

I forlængelse heraf — altså som et resultat af pladeselskabernes tilbageholdenhed i begyndelsen af 70'erne — begyndte flere og flere grupper at tumle med planer om selv at starte eget pladeselskab — først og fremmest som et talerør for egne produkter. Bevægelsen begyndte i USA, men bredte sig hurtigt til England, hvor flere reggae-mærker allerede var igang med egne, uafhængige produktioner. Men hvor årsagen til den alternative reggae-produktion primært skyldtes en bevidst politisk stillingtagen til mediets funktion i forholdet afsender/modtager, var årsagen til den alternative pladeproduktion hos rock-musikere primært det etablerede plademarkeds lukkede døre over for den »ny bølge« af musikere, der rullede frem efter de »glade, optismistiske 60'ere« — midt i den af oliekrisen noget skræmte pladeindustri.

Men som det vil være fremgået (bl.a. af de seneste numre af MM) er det ikke alle små selskaber, der er forblevet små og »alternative«. Talentmassen har været for stor — både blandt de musikere, der har satset på egne produktioner, og blandt de PR-folk, der har arbejdet sammen med kunstnerne på de små mærker. Og samtidig har aktiviteterne i »undergrunden« nydt musikpressens store bevågenhed. En bevågenhed, der bl.a. har haft sine rødder i det vakuum, der opstod efter supergruppernes død i slutningen af 60'erne og begyndelsen af 70'erne.

I USA har især Beserkley gjort sig bemærket. I England har det især været plademærker som Chiswick og Stiff, der har gjort sig bemærket blandt »ny bølge«-selskaberne. Her i Danmark har det typisk været pladeselskaber, man har kunnet læse om i udenlandske musikblade længe inden plader på de pågældende mærker kunne købes i almindelig distribution her i Danmark. Typisk fordi spørgsmålet om en effektiv distribution stadig er det altafgørende og usikre moment i enhver form for »alternativ« produktion.

Enhver kan producere hvad som helst. Men enhver kan ikke få produktet markedsført, og derfor kniber det ofte for de små selskaber at komme ud til publikum — uden om de »store« med de gode, velsmurte distributionssystemer. Og således måtte både Beserkley og Chiswick til Sonet og GDC her i Danmark før pladerne kunne fås i andet end specielle importforretninger.


Et Stifft stykke — eller uklarheden breder sig

Også Stiff var hos Sonet en kort overgang, men ad sære veje er Stiff idag endt i Århus, hvor et triumvirat omkring pladeforretningen Dandelion pt. forsøger at opbygge et »alternativt« distributionssystem. Ikke i politisk forstand, men i kulturel (og dermed i kultur-politisk) forstand, idet man vil forsøge at skabe en fordelingscentral for alle de produkter, der ikke har de »stores« interesse. Et halsløst projekt, der kræver sved og knofedt fra initiativtagernes side — og fuld støtte fra de forbrugere, der er interesseret i den musikproduktion, der (endnu) befinder sig i marginalområder i forhold til det etablerede og konfirmerede musikliv.

Som sagt lægger Dandelion Music for med Stiff, blandt hvis artister man kan finde englændere som Ian Dury og Elvis Costello og amerikanere som Devo og Jane Aire & The Belvederes. Især de to første er varme navne — og man kan nok undre sig over, hvordan Stiff i Danmark er endt hos tre nybegyndere. Historien er indviklet og naturligvis musikken uvedkommende, men den skal dog gengives i korthed her — samtidig med, at Stiff's historie og katalog kort skal præsenteres nu da repertoiret — efter en længere pause — endelig foreligger i fuldt omfang på det danske marked.

Stiff Records begyndte at tage form for små to år siden. Idé-manden bag projektet var manageren Jake Riviera (alias Andrew Jakeman), der da var manager for en række pubrock bands som Chilli Willi, Dr. Feelgood m.fl. Ideen opstod (iflg. Riviera, Melody Maker 6. aug. 77) under en turné med Dr. Feelgood i USA. Riviera så her, hvordan pladeforretningerne var fyldt med lokale produktioner, og Riviera så i disse en mulighed for med eget pladeselskab at starte en slags »guerilla«-virksomhed for musik, der ikke fandt plads inden for det etablerede musiklivs rammer. Men penge fra bl.a. Lee Brilleaux (sanger i Dr. Feelgood) startede Riviera Stiff i august 1976 med Dave Robinson som partner. Dave Robinson var da indehaver af pubben »Hope & Anchor« og manager for bl.a. Graham Parker. Selskabet lagde for med en kapital på godt 4000 kr., og for dette beløb produceredes en single med guitaristen Nick Lowe, der hurtigt opnåede en efter forholdene stor udbredelse. I løbet af efteråret udkom en række singleplader med grupper som Pink Faries, Tyla Gang og Damned. Singleplader, der placerede Stiff lige midt i den engelske punk- og new wave-scene.

Selskabet fik i løbet af efteråret 76 en distributionsaftale med Island i England, og via denne aftale også en aftale med Island/Sonet i Danmark, og faktisk nåede de første Stiff-singleplader også hertil for almindelig distribution. Men kun for en kort tid. For i England blev Island overtaget af EMI, og da Stiff ikke havde nogen kontrakt med EMI, var Stiff i begyndelsen af 1977 uden distributionsaftale med Danmark. Et par selskaber var interesseret i at få en ny aftale op at stå, men Stiff krævede pludselig et mangecifret beløb for en ny ordning, idet man henviste til svenske forhold, der efter Stiff's opfattelse måtte kunne sammenlignes med de danske. I Sverige havde Phonogram overtaget distributionen af Stiff. Årsagen hertil var, at der med Stiff og artisterne dér fulgte Graham Parker, hvis management lå (og stadig ligger) hos Dave Robinson og Stiff. Og i Sverige er Graham Parker et meget stort navn, men i Danmark har han næppe solgt over 200 LP'er!

Forhandlingerne mellem Stiff og evt. interesserede fra Danmark udsattes til det årlige MIDEM møde i Cannes i foråret 1977. Men ingen møder kom i stand — og Stiff var også ved starten af 1978 uden repræsentation her.

I den mellemliggende tid — altså i efteråret 1977 — havde Stiff iøvrigt undergået væsentlige ændringer: Elvis Costello og Ian Dury havde indspillet hver sin LP på selskabet, og især Elvis Costello var blevet et af de største engelske navne i den engelske ny-bølge. Så stor, at han ikke længere kunne være i det endnu beskedne Stiff-regi, og i efteråret 1977 brød Jake Riviera med Dave Robinson, og med Nick Lowe og Elvis Costello forlod Riviera Stiff for under Warner Bros. i England at starte Radar Records. Et selskab, der i Danmark repræsenteres af Metronome — undtagen når det drejer sig om indspilninger med de to tidligere Stiff-artister. De distribueres (som i Sverige) af Phonogram på Smash Records. For at gøre det hele klart og overskueligt!

Og det var efter bruddet med Riviera, at Dandelion fra Badstuegade i Århus stak hovedet inden for i Alexander Street, London, og fik aftalen med Stiff for nul kroner og nul øre!


Fra Furekåben via Lol Coxhill til Ian Dury

Igennem flere år har Dandelion fungeret som Århus' eneste pladeforretning med »udkantsmusik«. Her kunne man for to kroner købe rester af det hedengangne Spectator Records — plader med Furekåben, Hasse og William m.fl. — her kunne man købe reggae-plader »før tiden« — og her kunne man finde avantgarde jazz, comedy-plader med Murray Roman etc. Forretningen blev oprindelig drevet af en enkelt mand, men i 77 udvidedes staben — og for godt et år siden skiftede forretningen ejer. I stedet for Martin fra England kom Nils Maaetoft og senere en canadier og (endnu) en englænder. Men tre mand om en lille forretning var for meget, og man så sig om efter muligheder for aktivitetsudvidelser. Under et besøg i England i januar 1978 kom Maaetoft via bekendte i en lokal new wave-gruppe i kontakt med Stiff. Forhandlinger blev indledt — og forskelle mellem danske og svenske forhold på plademarkedet blev drøftet og sat på plads. Resultatet blev, at Dandelion i februar i år fik en distributionsaftale med Stiff! Mod at love at yde en indsats!!

Siden er tiden så gået med at få realiseret denne aftale. Foreløbig har Dandelion Music investeret godt 15.000 kr. i varelager, promotion-materiale etc. — og tingene begynder at rulle. Ikke mindst takket være den modtagelse Elvis Costello's plader har fået her i Danmark. Hans første LP er stadig på Stiff. Også i Danmark.

Men det er ikke let at sætte et nyt distributions-net op. Det koster tid og energi at gøre opmærksom på sig selv — og at overvinde mange pladeforretningers træghed. Og det er selvfølgelig besværligt at ringe til et ekstra telefonnummer for at bestille plader — især når selskabet kun repræsenterer ganske få plader.


I erkendelse heraf — og som en forlængelse af ønsket om at repræsentere musik, der negligeres af mange af de etablerede selskaber — er det helt klart Dandelion's planer at udvide antallet af distributionsaftaler. Foreløbig har man fået aftale med det engelsk/jamaicanske reggae-selskab Third World — og med Radar har man sikret sig en distributionsaftale for alle de udgivelser Metronome (og Phonogram) ikke ønsker at tage sig af (!?). Senere kommer turen til andre små selskaber i England, på kontinentet og i USA.

Men foreløbig er det Stiff, det gælder, og man lagerfører pt. alle EP'er og LP'er udgivet på mærket siden dets start. Det vil bl.a. sige LP'er med Elvis Costello, Ian Dury, Wreckless Eric og Damned. Fem ialt, idet Damned har to LP'er i kataloget. Seks LP'er ialt med live-Stiff-LP'en, der blev optaget i efteråret 1977, og som i England er udsendt samtidig med en film af samme navn. Med hensyn til singleplader ser sagen lidt anderledes ud.

Til dato har Stiff udsendt godt 30 singleplader. Men allerede sidste år lod man de 12 første udgå, idet man ønskede at leve op til selskabets motto »Today's Sound Today«. Man ønskede ikke at handle med »oldies«, men udelukkende med »her-og-nu-musik«! Flere af singlepladerne blev imidlertid genudsendt på to sample-LP'er (der også lagerføres i Århus). Men ikke alle B-sider kom med, og flere af Stiff's første plader er derfor nu efterspurgte samler-objekter! — I det hele taget kan man nok sige, at Stiff m.fl. af og til lefler for kraftigt for selve samlenet, således at det at samle på plader bliver det primære — langt foran musikken og pladernes øvrige indhold. Mange af pladerne er udsendt i special udgaver. Wreckless Eric således i 10"-udgave presset i brun vinyl etc, etc. — Men Stiff er som sagt ikke alene om denne »collectors-item«-politik. Som salgsfremmende taktik har denne uskik huseret i England i længere tid. Vinyl- og energi-spild i kampen om publikums bevågenhed — og dermed i kampen om markedsandele. Også for de små, uafhængige selskaber handler det om at blive større — også økonomisk!

Men, det står jo trods alt én frit for at lade samlerhysteriet hvirvle forbi. Der er stadig talrige »ordinære« udgaver. Og det kan kun hilses med stor tilfredshed, at også Stiff's kunstnere langt om længe kommer frem for en bredere kreds af interesserede herhjemme. Elvis Costello og Ian Dury hører til blandt de mest hørværdige engelske rock-kunstnere pt. Med deres rødder i de tidlige 70'eres londonske pub-rock repræsenterer de en stil, der hidtil er gået ret upåagtet hen over os herhjemme, men som vi måske endnu kan nå at stifte bekendtskab med.

Med Stiff følger iøvrigt et par mærker, som Stiff har samarbejdet med i England. Det drejer sig bl.a. om Boojie Boy, der tegner sig for en af de mest interessante amerikanske indspilninger udsendt hos Stiff. Nemlig med gruppen Devo, der er en krydsning mellem Fritz Lang's »Metropolis«, Capt. Beefheart og go'e gamle Bonzo Dog. Stiff har rettighederne til tre Devo singleplader — resten kommer til Danmark via Virgin/Sonet.

Som rosinen i pølseenden fulgte med Stiff til Danmark også den fortræffelige Chiswick/Stiff single med den tidligere MC5-guitarist Wayne Kramer. Pladen indeholder to fremragende indspilninger fra MC5-dagene i 1969: »Ramblin' Rose« og »Get Some«. Singlen er bl.a. udsendt for at samle penge til Kramer, der pt. afsoner en dom for kokain-handel. Hvad enten man ønsker at støtte ham eller ej, bør man i hvert fald ikke snyde sig selv for denne single. Et mesterværk inden for den hårde Detroit-rock!

-

MM, June 1978


Jan Sneum profiles Stiff Records.


x250px x250px
Page scans.


Cover.
x120px

-



Back to top

External links