|
Det er nok de færreste, der er færdige med at lytte til Bob Dylans netop udsendte 6cd-udgave af ’The Basement Tapes’, men der er såmænd allerede mere gammelt nyt fra de historiske stunder ved Woodstock i form af ’Lost on the River: The New Basement Tapes’.
Den hjertelige udgivelse består af numre, som er baseret på nyligt fundne tekster, Dylan skrev i en alder af 26 i 1967, hvor han altså legede med The Band i den berømte kælder.
Under kyndig ledelse af mesterproduceren T Bone Burnett har det til lejligheden sammensatte band The New Basement Tapes lavet musik til legendens håndskrevne linjer, der generelt er mere konventionelle end kælderbåndenes ofte absurde lyrik.
The New Basement Tapes består af Elvis Costello, Marcus Mumford, Taylor Goldsmith fra Dawes, Rhiannon Giddens fra Carolina Chocolate Drops samt My Morning Jackets frontmand Jim James, og i forlængelse af den løsslupne ånd fra ’The Basement Tapes’ går musikerne entusiastisk til opgaven.
Navnlig James fremstår inspireret på de meget musikalske bidrag, han står i spidsen for, og især sangerens groovy ’Down on the Bottom’ og The Beatles-lignende ’Nothing to It’ imponerer på et varieret og vedkommende udspil.
Men Costello lyder som Costello, og Mumford lyder som Mumford, og i forhold til det lignende projekt ’Mermaid Avenue, hvor Wilco og Billy Bragg satte musik til tekster af Dylans mentor, Woody Guthrie, savner man måske nok, at de implicerede udfordrer sig selv og eksperimenterer lidt mere.
Ikke desto mindre er langt størstedelen af disse 20 numre små fornøjelige tilføjelser til Dylans uudgrundelige univers, og minsandten om The New Basement Tapes ikke har tænkt sig at udsende 20 mere ved en senere lejlighed.
Fascination af ikonet stopper aldrig, og det gør udgivelserne tilsyneladende heller ikke.
| 
