Da Declan Patrick Aloysius MacManus besluttede sig for kunstnernavnet Elvis Costello, havde han ikke forudset, at Elvis Presley ville dø måneden efter. Elvis Costello ønskede at skabe lidt postyr, men 40 år senere kender folk, der aldrig har hørt én eneste af hans sange, stadig hans navn. Det indikerer, at beslutningen ikke var så dum endda.
Musikalsk er det vanskeligt at finde ligheder mellem de to Elvis'er. Den britiske Elvis slog igennem med punk og new wave i slutningen af 1970'erne og har gennem årtierne eksperimenteret med et væld af genrer. Hans spændvidde er så bred, at han både har krydset klinger med Burt Bacharach, Paul McCartney, Brian Eno og Annie Lennox. I begyndelsen af karrieren var bandet The Attractions omdrejningspunktet, men i dag tager Elvis Costello ofte på turné som enlig ulv. Den rolle passer ham glimrende, fortæller han fra hjemmebanen i Vancouver.
- Som soloartist fremstår man ekstremt personlig. Når jeg fremfører sange, jeg selv har skrevet, har jeg muligheden for at finde tilbage til den oprindelige sang. Sådan som den stod før et band, en producer eller andre musikere fik fingrene i den. Jeg kan præsentere sangene komplet uden filter, siger Elvis Costello.
Han bliver til stadighed overrasket over, hvordan det kan påvirke ham at spille en sang solo, som han ikke har beskæftiget sig med i år eller endda årtier.
- Nogle gange bliver jeg sendt tilbage i tiden og genlever den skræmmende følelse, der omgærder det at skrive en sang. Tid spiller en vigtig rolle, fordi både verden og jeg har forandret mig. Når jeg ikke skal spørge andre til råds eller forklare, hvorfor jeg bevæger mig i en ny retning, kan jeg lettere sadle om og improvisere. På den måde skaber jeg noget spritnyt ud af noget gammelt, siger Elvis Costello.
Selv om han har turneret solo i en årrække, er der også ting, han savner ved at have et band i ryggen.
- Forskellige musikere bidrager med forskellige nuancer og har forskellige talenter. Et band kan skabe en fantastisk energi, som er umulig at matche alene. Jeg forsøger at kompensere ved at variere mine solokoncerter og skifte guitar fire-fem gange, stille mig forskellige steder på scenen og have et enormt tv-apparat med, der hjælper mig med at fortælle den historie, jeg gerne vil fortælle. En historie samlet af brudstykker fra en karriere på 40 år, siger Elvis Costello.
Ingen barriere
Én af de sange, der i hans egen optik har forandret sig, er "Alison". Ét af hans mest kendte numre, som var med på debutalbummet "My Aim Is True" fra 1977.
- Jeg havde ikke forventet at finde helt nye stemninger i den sang efter så mange år. Det kan skyldes, at jeg synger den på en anden måde, når det kun er mig og en guitar, der skal løfte den. Det giver ingen mening at forsøge at konkurrere med lyden, som et helt band kan kreere. Det kan også være, at den føles anderledes på grund af de sale, jeg optræder i. Det er ofte koncertsale med sublim akustik, hvilket ikke var tilfældet, da jeg spillede den på klubber og spillesteder i slutningen af 1970'erne. Jeg oplever, at barrieren mellem publikum og jeg bliver nedbrudt, når jeg træder et par skridt frem på scenen og lader min stemme fylde en hel sal, siger Elvis Costello.
Selv om han er en mester med ord, er det svært for ham præcis at beskrive, hvad der sker.
- Det er faktisk vanskeligt at definere. Måske handler det om at høre sine egne sange på en anden måde. Jeg analyserer helst ikke mit arbejde, jeg konkluderer blot, at mange af mine sange giver mig en anden følelse i kroppen i dag, end de gjorde engang, siger Elvis Costello.
Han fortæller, at fordelen ved at have skrevet så mange sange, er, at man kan lægge nogle af dem til side i et par dage. Eller flere år. For så at finde dem frem fra skuffen og blive begejstret over, hvor godt det føles at spille dem igen.
- Jeg synes, det er interessant at spille sange, som publikum aldrig rigtig bemærkede, da de udkom på album for 20-30 år siden. Eller for den sags skyld en helt ny sang, der ikke er udkommet endnu. Det kan være højdepunktet til en koncert. Det er en hårfin balance, for selv om jeg ikke er på en retrospektiv nostalgi-turné, er jeg nødt til at spille nogle af mine største hits. Der vil altid være nogen, som kommer for at høre de fire-fem mest kendte sange. Men intimiteten ved solokoncerterne gør, at jeg går i diametralt modsatte retninger og både spiller uhørt voldsomt og helt sagte. Rabler ord af mig som en gal og tier næsten stille. I det hele taget handler det om, at jeg skal føle sangene, for at publikum kan gøre det samme. Du vil se, hvad jeg mener, når du hører det i Odeon, siger Elvis Costello.
Når man er ene mand på scenen, er man i sagens natur den eneste til at modtage publikums jubel. Eller buh-råb.
- Jeg kan ikke gemme mig, når jeg står i rampelyset helt alene. Hvis jeg er forkølet - hvilket også sker for mig, tro det eller ej - lyder min stemme mærkelig. Det kan jeg ikke skjule på samme måde som i et band, hvor vi bare skruer op for guitaren. Jeg har flere gange valgt at optræde, selv om min stemme ikke var i topform. Så får man tæsk, fordi man ikke synger optimalt. I stedet for at få anerkendelse for at stille sig syg op på en scene for ikke at skuffe sit publikum. Faktisk var min seneste koncert i Danmark elendig, netop fordi jeg havde influenza, siger Elvis Costello og ler.
Ser frem til Odense
Den 62-årige brite har optrådt talrige gange i Danmark, men aldrig i Odense. Det er lidt tankevækkende, da han for 10 år siden kastede sig over opera-projektet "The Secret Songs", som handlede om H.C. Andersens forelskelse i den svenske sopran Jenny Lind.
- De sange er så hemmelige, at ikke mange kender dem. Men hvis jeg skulle hive en af dem frem, er det oplagt at gøre det i Odense, siger Elvis Costello.
Kammeroperaen blev aldrig færdig, hvilket ærgrer Elvis Costello, som havde ambitioner om at fortælle en historie med to vidt forskellige vinkler.
- Det er ret sjovt. Forleden fik jeg at vide, at der bliver produceret en film om P.T. Barnum, der ud over H.C. Andersen og Jenny Lind var den tredje hovedperson. Mens H.C. Andersen var drevet af sin fascination, attraktion og idealisering af Jenny Lind, var P.T. Barnum drevet af økonomiske interesser. Den amerikanske showmand fik hende til at optræde i USA og tjente enorme summer på hende. Der gemmer sig en interessant kontrast mellem at se en kvinde som en karakter fra et eventyr eller et objekt, der skulle tjenes penge på, siger Elvis Costello.
Desværre var timingen forkert i forhold til operaen, fordi han personligt stod midt i en masse omvæltninger. Han kunne ikke færddiggøre operaen, hvilket ærgrer ham i dag.
- Det gik ikke som planlagt. Alligevel er flere af sangene endt med at blive ret gode. "Red Cotton" er virkelig smuk, og den har jeg optrådt med flere gange de seneste år. Helt hemmelige er sangene altså ikke, men er det overhovedet et projekt, man kender til i Odense, spørger Elvis Costello.
Svaret er sandsynligvis nej. De fleste fynboer aner sikkert ikke, at Elvis Costello har arbejdet så intenst med øens store digter. Til gengæld ved Elvis Costello heller ikke, at Odeon ligger få hundrede meter fra H.C. Andersens Hus.
- Er det sandt? Er det åbent for gæster? Det skal jeg helt sikkert huske at sætte tid af til. Selv om operaen aldrig nåede at blive færdig, læste jeg så meget af og om H.C. Andersen, at det ville være dumt ikke at se hans fødehjem, siger Elvis Costello.
Han anbefaler andre sangskrivere at kaste sig ud i lignende projekter for at udvide horisonten og prøve sig selv af.
- Det er sundt at skrive sange, der handler om noget andet end det, man altid skriver om. Man kommer ud af sig selv og skal leve sig ind i andres historier og fantasier. Lige nu er jeg i gang med et projekt, hvor jeg skriver sange ud fra den amerikanske Budd Schulbergs bog "A Face in the Crowd" fra 1950'erne, siger Elvis Costello.
Historien handler om en demagog, som gennem et radioprogram fortæller folk, hvad de skal tænke. Der er åbenlyst klare ligheder med virkeligheden anno 2017, hvor en person, der til en vis grad er skabt i og af medierne, er blevet ét af de mest magtfulde mennesker i verden.
- Men mine sange handler ikke om denne person. De handler om processen, der forvandler mennesker til demagoger. Det sker igen og igen, derfor skal mine sange have længere holdbarhed end de omstændigheder, vi ser frem til de næste fire år. Jeg har sange, der har rejst med mig gennem 40 år, og det skyldes netop, at der er elementer i dem, der gør, at de stadig lever, siger Elvis Costello.
|