Fyens Stiftstidende, August 17, 2016

From The Elvis Costello Wiki
Revision as of 17:33, 6 March 2017 by Zmuda (talk | contribs) (formatting +reposition google translate button +index links +Eu pubs by country index)
(diff) ← Older revision | Latest revision (diff) | Newer revision → (diff)
Jump to navigationJump to search
... Bibliography ...
727677787980818283
848586878889909192
939495969798990001
020304050607080910
111213141516171819
202122232425 26 27 28


Fyens Stiftstidende

Denmark publications

European publications

-

Costello er første store attraktion i Odeon


translate
   Simon Staun

Den irsk-engelske rockmusiker Elvis Costello får æren af at være den første udenlandske musiker på Odeons store scene søndag den 5. marts

Odense — 1740 tilskuere er formodentlig på plads på de spritnye sæder, når Elvis Costello optræder solo i Odeon 5. marts. Den 61-årige musiker fra Paddington i London bliver første udenlandske navn blot fire dage efter åbningen.

- Elvis Costello er en kunstner, vi har drømt om at præsentere i mange år. Denne gang passede det perfekt, da han er i Danmark for at gennemføre en koncert i Aalborg, der blev aflyst i foråret. Han optræder også i København, men vi er sikre på, at interessen vil være stor i Odense, fordi der både er tale om et stort, internationalt navn og muligheden for at høre en koncert i Odeon som nogen af de allerførste, siger Hans Quistgaard fra Culture-Club.

Kollegaen Hans Thomsen bakker op. Elvis Costello er en våd drøm, der endelig bliver til virkelighed takket være Odeon.

- Uden Odeon havde vi ikke kunnet arrangere denne koncert. Odense Koncerthus, som vi har arrangeret mange koncerter i, har for få pladser til, at det kunne løbe rundt. Og Magasinet er også for småt til et navn af den kaliber. Nu har vi en koncertsal med plads til 1740 siddende gæster. Det betyder, at man kan købe billet til Elvis Costello for 440 kroner. Det, synes vi, er en yderst fair pris for en kunster med det format. Vi har naturligvis også et ønske om at vise huset frem til flest mulige og indlede med en udsolgt koncert, siger Hans Thomsen.

Åbningen af Odeon falder tilfældigvis sammen med, at Falconer Salen i København skal bygges om. Dermed mangler hovedstaden en af sine vigtigste brikker i koncertlandskabet.


Bands fra øverste hylde

- Falconer har lavet enormt mange af den type koncerter, vi drømmer om at lave i Odense. Nu er muligheden til stede for, at vi kan tilbyde bands af samme kaliber at optræde i Odeon i stedet. Jeg er overbevist om, at vi kommer til at præsentere mange navne fra øverste hylde. Det rygtes hurtigt i branchen, at det her musikhus bliver noget ud over det sædvanlige, siger Hans Thomsen

Den store sal bliver udstyret med et "plug and play"-anlæg, som er en kæmpe fordel af flere grunde. For det første betyder det, at alle bands og forestillinger kører på musikhusets udstyr, der er perfekt tilpasset rummets indretning og materialer. For det andet gør det ethvert arrangement langt billigere, da man ikke skal leje og sætte lydudstyr op.

- Det kan let løbe op i 50.000 kroner at leje lydanlæg, bygge en rig op og sætte anlægget op. Det er voldsomt omkostningstungt. I Odeon kommer man ind og mere eller mindre sætter sit stik i og spiller. Det er en kæmpe fordel for alle parter, siger Hans Thomsen.

Begge Hanser er overbevist om, at der er plads til Odeon i Odense.

- Naturligvis bliver Odeon en ny stor spiller med plads til 1740 siddende og 3000 stående gæster. Men vi er sikre på, at Odeon ikke kommer til at ødelægge det gode samarbejde mellem spillestederne i byen. Vi tror i højere grad, at Odeon kommer til at trække nogle kunstnere til, som ellers ville have valgt København, Aarhus eller Aalborg. Præcis som i tilfældet med Elvis Costello, siger Hans Thomsen.

Billetter til koncerten sælges på Ticketmaster fra mandag 22. august klokken 10

-

Fyens Stiftstidende, August 17, 2016


Simon Staun profiles Elvis Costello and previews his solo concert, Sunday, March 5, 2017, Odeon, Odense, Denmark.

Images

2016-08-24 Macau Daily Times photo 02 jom.jpg
Photo by James O'Mara.


Elvis Costello


translate
   Simon Staun

Declan Patrick MacManus, født 25. august 1954, er bedre kendt under kunstnernavnet Elvis Costello. Han er af irsk/engelsk oprindelse og begyndte karrieren som musiker, singer-songwriter og producer som en del af Londons rockscene tidligt i 1970'erne og blev senere sat i forbindelse med første del af britisk punk og new wave.

Hans roste debutalbum, "My Aim Is True", blev indspillet i 1977. Kort efter dannede han bandet The Attractions som backingband. Hans andet album, "This Year's Model", blev udgivet i 1978 og lå placeret som nummer 11 på Rolling Stones liste over de bedste albummer fra 1967-1987. Hans tredje album, "Armed Forces", blev udgivet i 1979, og et af numrene er hans mest succesfulde single "Oliver's Army". Hans tre første albummer er alle på Rolling Stones liste "500 Greatest Albums of All Time".

Costello and The Attractions turnerede og indspillede sammen i det meste af et årti, men skiltes i 1986. Meget af Costellos arbejde siden da har været som soloartist, men han har også arbejdet sammen med medlemmer af The Attractions gennem årene.

Han har vundet mange priser i sin karriere. Blandt andet en Grammy Award. To gange er han blevet nomineret til en Brit Award som bedste britiske mandlige sanger. I 2003 blev Costello and the Attractions indlemmet i the Rock and Roll Hall of Fame. I 2004 placerede Rolling Stone Costello som nummer 80 på deres liste over "the 100 Greatest Artists of All Time".

Elvis Costello er gift musikeren Diana Krall.

-



Back to top

External links