Cruel Smile er ikke et nyt studiealbum fra den ellers så produktive Elvis Costello, men en supplements-cd til hans seneste album When I Was Cruel. Det er en samling blandede bolcher af B-sider, live-optagelser og såkaldte "studio mysteries." De forskellige mixes af sangene fra When I Was Cruel kunne godt have forblevet hengemte, uden at nogen gik glip af noget. Pudsigt og opfindsomt lyder det, når Elvis Costello afholder musikalsk eksperimentarium. men det er kun af interesse for de mest hengivne fans. Sa er der mere ræson i at udgive den japanske B-side med en fortolkning af Charles Chaplins "Smile," der ligger perfekt til Costellos blå tone. som vi også får at hore i en liveindspilning af hans egen klassiker "Almost Blue." Ellers er det de seks livesange fra sommerens turne. som giver albummet mening. Her spiller The Imposters råt for usødet med en glubsk Elvis Costello i forgrunden. Den gamle art-rocker kaster sig ud i en glødende garagerock. og man ærgrer sig over, at resten af albummet ikke følger denne tråd op.