The printable version is no longer supported and may have rendering errors. Please update your browser bookmarks and please use the default browser print function instead.
—
|
Spike
Elvis Costello
Jakob Kvist
Scanning errors uncorrected...
|
Elvis Costellos produktion hører til i den rustfri ende af skalaen. Den er holdbar, men samtidig heller ikke noget man kommer ind på ved første gennemlytning. I tilfældet Spike fremstår Costello tilsyneladende mere forvirret og rodet end nogensinde før. Pladen rummer snart sagt alt, og man tager sig i begyndelsen i at savne roen fra King Of America eller kraften fra Blood And Chocolate.
Men langsomt åbner den sig og forbinder enderne, og i skrivende stund vover jeg øjet og udnævner den til hans bedste — ever.
Den er fantastisk flot. Den har balladerne, men glider af på det lidt vel ferske, der kunne anes på King-pladen. Producer Burnett har spillet med højere kort dennegang. Top-sjæleren er "Tramp The Dirt Down," en eminent sang, der står i gæld til både Dylan og landsmanden Van Morrison.
Og den har kanterne, der aldrig dennegang bliver for meget. Tom Waits' skøre orkester er med, og på et nummer som "Miss Macbeth" er de en gave til Elvis. Desforuden medvirker så forskellige folk som Paul McCartney, Chrissie Hynde, Roger McGuinn og hans gamle Rickenbacker og Benmont Tench. Og alle yder deres lille bidrag til Costellos smeltedigel, der tilsyneladende giver renere og renere støbninger for hvert output.
|
|
Clipping.
Cover and page scan.
|
|
|
|
External links
