|
KONCERT-KOMMENTAR: Den engelske musiker Elvis Costello er et af årets store navne i Musikhuset i 2022. Denne fredag indtog den engelske musiker scenen i den store sal sammen med sit band The Imposters efter at have taget turen fra København, hvor de optrådte dagen før.
Fra første sekund er man ikke i tvivl om, at Elvis Costello vil gøre en indsats for at give sit publikum en god aften. Mit musikalske kendskab til den sortklædte verdensmand ligger år tilbage, hvor jeg var stor fan af især hans kærlighedssange, som var smukke ballader, jeg kunne relatere til som ung. På forhånd havde jeg dog konstateret, at sætlisten formentligt ville bevæge sig i en anden retning, og jeg skal jeg da love for, at det gik som forventet.
Costello ’sparker røv’, undskyld udtrykket. Han trykker den af på scenen med et mere rocket udtryk, end jeg havde drømt om.
Numrene sidder skarpt. Håndværket er i orden, og kemien og samspillet mellem Costello og bandet fungerer. Der bliver leveret soloer og fortalt gamle og nye anekdoter.
Costellos gennemtrængende vokal står klart og skrapt i rummet. Man er aldrig i tvivl, når man lytter til Costello, som har en helt særlig stemme.
Kemien mellem de omkring 1.000 gæster og den finurlige hitmager forrest på scenen er intakt i den første del af koncerten, hvor lyset skifter på scenen. Indimellem lykkes det at skabe en særlig stemning i det store rum, der kunne minde om en intim jazzklub. Og det er altså ikke nemt i Musikhusets største sal.
Ensformig rock
Lapset klædt i sort optræder Costello, som dengang han var en del af punk- og new wave-scenen. Med energi og gejst, som man ikke forventer af en mand på 67 år. Men måske bliver han forblændet af sin egen optræden. Det virker som om, at han skal bevise, at han ikke er trykket af alderen.
Der bliver skruet rigeligt op for de rockende elementer, og efterhånden begynder numrene at blive (for) lange og ensformige. Indrømmet, jeg kender få af de nyere numre, så det taler til Costellos fordel. Men undervejs mister han langsomt kontakten til sit publikum, som for langt de flestes vedkommende er på samme alder som Costello. Måske bliver det for mageligt i de bløde stole i salen.
Indimellem liver folk op. Når Costello mellem et par af numrene ikke lægger skjul på sine politiske holdninger til nutiden som en repræsentant for venstrefløjen, mærker man den karismatiske sanger og sangskriver. Og det er befriende, uanset politisk ståsted, at opleve en kunstner, som faktisk mener noget. Tak for det.
"Stand up for the drummer," råber Costello i den sidste del af en lang koncert. Publikum adlyder omgående - klapper med i takt. Der er kommet gang i salen. Rocken lever! Mod slutningen får Costello igen kontakt til sit publikum med omkvædet ’Are you ready’, som dog bliver for langtrukket og mister pusten.
’The man you love to hate’, som er fra Costellos seneste album, The Boy Named If, leverer bandet med tyngde og lettere skramlet. Det er et herligt nummer, som minder mig om Tom Waits, en anden anerkendt singer-songwriter.
Savner den inderlige Costello
Men jeg savner de kendte Costello-numre. De meste spillede sange på Spotify får ikke meget plads. Måske er de for stille til denne aften. Måske har Costello blot spillet dem tilstrækkeligt mange gange og insisterer på noget andet. Respekt for det, men ærgerligt for mig, som aldrig har oplevet Costello live.
Den udødelige ballade 'Alison' bliver der dog plads til. Men det ændrer ikke på billedet af en aften med rock i overflod, og det understreger den sidste sang, ’I want you’, som er mit personlige Costello-favoritnummer. Nummeret bliver leveret i en tung og alternativ udgave, hvor stemningen fra den oprindelige, sarte og inderlige udgave drukner i lange guitar-riffs.
Efter koncerten trækker jeg frisk luft udenfor sammen med min ældste søn på 25 år og hans kæreste, som jeg havde inviteret med. De var ikke begejstrede, selvom de har et åbent musiksind og lytter til mange genrer.
- Det blev for langt og for kedeligt. En aften med far-rock, lyder dommen fra Amanda på 23 år.
Det slår mig, at det måske havde været bedre, hvis jeg havde inviteret hendes far Finn med, som er kæmpe Lou Reed-fan og tilhører samme generation som Elvis Costello
| 
