Information (Denmark), December 1, 2011

From The Elvis Costello Wiki
Jump to navigationJump to search
... Bibliography ...
727677787980818283
848586878889909192
939495969798990001
020304050607080910
111213141516171819
202122232425 26 27 28


Information (Denmark)

Denmark publications

European publications

-

Bagsiden: Elvis Costello - Køb ikke min nye plade


translate
  Rasmus Elmelund

Utallige bokssæt, greatest hits- og best of-udgivelser venter i disse dage på at få plads under juletræerne. Elvis Costellos pladeselskab er hoppet med på vognen, men musikeren selv opfordrer sine fans til at bruge pengene på noget bedre. For eksempel på noget med Louis Armstrong

Det er den 1. december, og det betyder blandt andet, at døende pladeforretninger og højlydte tv-reklamer den næste måned vil flyde over med nye musikudgivelser. ’Nye’ er nu så meget sagt, for traditionen tro byder julen på nok titler som Best of, Greatest Hits, The Collection, box set og andre synonymer for ’gammel vin på nye flasker’ til at give selv den mest hardcore kapitalist brækfornemmelser.

Men det er jo ikke noget nyt, at Bob Dylan synger julesange, og The Beatles’ og Pink Floyds gamle hits "aldrig før har lydt så godt" som i de nye remastered-udgaver. Og selv om farmand nok næppe kan høre forskel, ja, så pynter det eksklusive bokssæt (med det mindst lige så eksklusive prisskilt) i hans reol, så julefreden kan sænke sig i det lille hjem.

Trykfejl eller satire
Nu tilslutter den britisk/ irske sanger og sangskriver Elvis Costello sig trenden. I hvert fald gør hans pladeselskab. The Return Of The Spectacular Spinning Songbook er en ny liveboks uden noget som helst rigtig nyt. Alligevel "Stjæl dette album", at prisen er absurd. Han opfordrer derfor sine fans til ikke at købe det.

"Prisen ser ud til enten at være en trykfejl eller en satire," skriver han og forklarer, at han selv har forsøgt at nedjustere prisen talrige gange, men uden held.

Derfor vil han "frem for at kede læseren med argumenter om moral, prunk og bogholderi" tage et ret usædvanligt skridt. Han anbefaler sine fans at købe Ambassador of Jazz, en sød lille efterligning af en rejsekuffert, som indeholder 10 Louis Armstrong-albums.

"Boksen bør være tilgængelig til en mere fair pris, og helt ærligt — musikken er min langt overlegen," skriver Costello.

Han er dog ikke for ydmyg til også at gøre en smule reklame for sin egen musik. Dog uden om både pladeselskab og julelege:

"Hvis du alligevel stadig ønsker at høre og se noget fra det omfattende svindelnummer (bokssættet, red.), så vil de forskellige del- elementer være tilgængelige hver for sig til en mere overkommelig pris på den anden side af nytår. Forudsat at du altså ikke allerede har fået fat i dem ad mere ukonventionelle veje," skriver han.


Tags: Louis ArmstrongBob DylanThe BeatlesThe Return Of The Spectacular Spinning SongbookMomofukuSecret, Profane & SugarcaneT-Bone Burnett

-

Information, December 1, 2011


Rasmus Elmelund reports Elvis' comments on the pricing of the Super Deluxe Edition of The Return Of The Spectacular Spinning Songbook.

Images

2011-11-09 Antwerp photo 01 bp.jpg
Photo credit:Britta Pedersen

-



Back to top

External links