|
extract
Det er ikke altid, at det går lige godt, når rocksangere nærmer sig jazzens store orkestre.
Ikke at der er noget i vejen med ideen. Der er jo ikke nogen grund til at være rigid på forhånd. Men det kan godt være problematisk, når musikere eller sangere pludselig vil honorere musikalske krav, som de ikke er vant til eller simpelthen ikke mestrer.
Når det omvendt går godt, er det ofte, fordi den kunstneriske identitet, personligheden, forbliver intakt. Og det er i høj grad tilfældet - og mere til vil jeg mene - med det samarbejde, sangeren og sangskriveren, Elvis Costello, høres i med det hollandske Metropole Orkest ved en koncert fra North Sea Jazz Festival i Haag i 2004.
For koblingen mellem Costellos sange og stemme og det vidtfavnende Metropole Orkest med både rytmegruppe, blæsere og strygere under ledelse af den sublime Vince Mendoza slår ikke bare gnister i fyrig fryd fra starten: en hektisk og bluesy fortolkning af (og nyskrevet Costello-tekst til) Charlie Mingus - "Hora Decubitus", men blander også sine farver i nye og særegent smittende kombinationer, der får pladen til at fremstå med sit helt eget udtryk.
Vellykket forening
Elvis Costello (f. 1954) - denne rockkamæleon og eminente sangskriver med de mange evner og endnu flere musikalske projekter på samvittigheden indenfor adskillige musikalske genrer - brænder virkelig igennem som sanger både i de stykker, der sitrer af kraft og viljesudtryk og i de emotionelt fortættede ballader. "Favourite Hour", "Speak Darkly My Angel" og "Can You Be True" er perler, der lever i en vellykket forening af croonerjazz, musical-sang og noget helt tredje.
"Almost Ideal Eyes" står derimod frem som en rig, fossende fortælling med livlig orkestrering og rytmiske skift i Sy Johnsons drevne arrangement. Pladens variation skyldes formentlig også, at arrangementerne er fordelt på hele seks forskellige hoveder der iblandt Vince Mendoza, Steve Nieve og Richard Harvey. I dette tilfælde en styrke, fordi så mange af sangene lever og flammer og flimrer med blå kulører, og er yderligere attraktive i kraft af en række instrumentale solisters levende bidrag.
| 
